Jeg havde den store fornøjelse at slide lidt i musearmen til workshoppen på SmartGeometry 2009. Målet var at lave en Evolutionær Algorithme, som kort sagt bruger evolutionsprincipper til at generere form.

Algorithmen tager udgangspunkt i en genotype for ethvert individ, og kan udfra denne genetiske kode "tegne" det endelige objekt, phenotypen. Gennem krydsning, mutation og naturlig selektion vil en EA kunne finde det potentielt bedste individ indenfor den givne fittness parameter. Alene som søge/optimeringsværktøj er det interessant, men det påstås at en EA vil kunne finde form som aldrig er tænkt før, og derved have en slags kunstig kreativitet eller kunstig intelligens.

Min algorithme behandler en utrolig banal problemstilling idet jeg i første omgang skulle have princippet til at virke.

Man skal forestille sig en stor flad pløjemark med en fantastisk havudsigt (repræsenteret ved en linie). Algorithmen placerer huse tilfældigt på grunden og udregner hvor god sigtbarheden til havet er. Så køres en række generationer i bedste Darwin stil og principielt ville det bedste løsning dukke op over tid...

Det er klart at der på sigt skal tilføjes flere fittness parametre såsom om husene er jævnt fordelt, infrastruktur eller måske ovenikøbet 3D information for at det giver mening at bruge en EA til at løse problemet. Men ved at starte med et overforsimplet problem har man mulighed for at vurdere om det rent faktisk virker...